Hvad er Københavnernes Klimaborgerting?
Et borgerting er en metode til borgerinvolvering, som bruges til at få en grundig dialog og anbefalinger fra hverdagseksperter om svære spørgsmål.
I Københavns Klimaborgerting arbejder 36 repræsentativt udvalgte københavnere med en række temaer og mulige løsninger på et komplekst spørgsmål.
Klimakrisen og hvordan vi i København skal imødegå udfordringerne, er et komplekst spørgsmål, der kalder på hverdagseksperter. Hverdagseksperterne er københavnere, som kan bidrage med deres anbefalinger til et københavnerliv med langt mindre CO2-udledning fra forbrug.
Klimaborgertingets kernespørgsmål i tredje sæson
Hvordan skaber vi en by, hvor det er lige så nemt og attraktivt at genbruge, dele og reparere som at købe nyt - så det sker i markant større omfang og reducerer vores klimaaftryk?
Sådan laver vi et Klimaborgerting
Fold alle ud
Sådan er deltagerne udvalgt
Deltagerne i Københavns Klimaborgerting er udvalgt ved en lodtrækning, der tager hensyn til, at Klimaborgertinget skal afspejle Københavns befolkning, når man ser på køn, alder, bopæl, uddannelse og indkomst. Medlemmerne er også forskellige, når det kommer til holdninger til klima, og hvor de bor i København. I december 2023 fik ca. 50.000 københavnere en invitation til at deltage i lodtrækningen om en plads i Klimaborgertinget. Af de 1.591 københavnere, der tilmeldte sig lodtrækningen, blev 36 borgere udtrukket til at deltage i Klimaborgertingets første samling 2023-2024.
Til Klimaborgertingets 2. og 3. samling bliver deltagerne fra den foregående samling inviteret til at deltage igen. For at udfylde evt. ledige pladser udvælges nye deltagere ved lodtrækning blandt de 1.591 tilmeldte under hensyn til, at Klimaborgertinget fortsat afspejler Københavns befolkning.
Sådan arbejder Klimaborgertinget
I løbet af fem årlige møder har deltagerne til opgave reflektere, drøfte og udarbejde anbefalinger til Københavns Borgerrepræsentation. Klimaborgertingets opgave er at varetage fællesskabets interesser bedst muligt, så flest mulige borgere kan se sig selv repræsenteret i anbefalingerne. Derfor skal medlemmerne undersøge, udfordre, indhente viden, prioritere, arbejde med værdier og komme med deres anbefalinger til Københavns grønne omstilling.
Klimaborgertinget præsenteres for viden, der giver indsigt i dilemmaer og muligheder i relation til kernespørgsmålet. For at støtte Klimaborgertinget i at indsamle viden er der nedsat en ekspertgruppe, som bidrager til introduktionen og vidensgrundlaget.
Klimaborgertinget arbejder i tre samlinger i perioden 2023-2026, hvor hver samling omfatter fem møder med fokus på et nyt kernespørgsmål.
Hvad er Klimaborgertingets mandat?
Klimaborgertinget har til opgave at rådgive Borgerrepræsentationen og udarbejde anbefalinger, der svarer på kernespørgsmålet. Kernespørgsmålet for 2. samling 2024-2025 er:
• "Hvordan kan vi gennem fællesskaber opnå et nyt hverdagsliv i København, der kan nedbringe klimaaftrykket fra forbrug?"
Dette spørgsmål ledsages af et underspørgsmål:
• "Hvad kan vi igangsætte for at øge motivation, muligheder og færdigheder til et nyt hverdagsliv, der særligt kan nedbringe udledninger fra bolig, transport og mad?"
Klimaborgertingets arbejde skal bygge på anbefalingerne fra den første samling samt delmålene for Klimaplan 2035.
Borgerrepræsentationen har givet Klimaborgertinget mandat til at udarbejde uvildige og uafhængige anbefalinger inden for Klimaborgertingets kerneopgave. Alle medlemmer har mulighed for at lave minoritetsudtalelser. Klimaborgertingets rolle er at rådgive og komme med anbefalinger, men ikke at designe eller træffe beslutninger.
Borgerrepræsentationen forpligter sig til at modtage og behandle anbefalingerne samt evaluere processen og forvaltningens forslag til det videre arbejde med anbefalinger og kernespørgsmål. Senest to år efter overlevering af anbefalingerne vil Klimaborgertinget blive præsenteret for, hvilke anbefalinger politikerne har valgt at følge eller fravige.
Borgerrepræsentationen ikke er politisk forpligtet til at følge eller vedtage alle anbefalinger.
Ekspertgruppen
Klimaborgertinget skal have et godt grundlag af tilgængelig, balanceret og respekteret viden at stå på, når I drøfter anbefalingerne til Københavns Kommune. Ekspertgruppen nedenfor er derfor blevet bedt om at bidrage med viden fra forskningen om klimaudfordringerne og forbruget af mad, transport og boliger, samt om hvad der kan ændre borgernes adfærd i en mere klimavenlig retning.
Se mere om ekspertgruppen nedenfor.
Hvem står bag?
Borgersamlingen gennemføres af rådgiverne We Do Democracy (tredjepartssekretariat) i samarbejde med Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Men Klimaborgertingets anbefalinger er uafhængige af politikere og forvaltning.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen ved hjælp af kontaktformularen nederst på siden.
Klimaborgertingets sammensætning, kriterier og lodtrækning
Ekspertgruppen
Eksperterne kommer fra forskellige faglige områder og forskningsinstitutioner for at sikre en bred repræsentation af viden. Ekspertgruppen får bistand til sine aktiviteter af Komponent – kommunernes udviklingscenter.
Mød ekspertgruppen
Fold alle ud
Mads Ejsing, ph.d. i statskundskab, formand for ekspertgruppen
Mads er postdoc ved Center for Applied Ecological Thinking (CApE) på Københavns Universitet, hvor han til daglig forsker i demokratisk inddragelse i den grønne omstilling samt spørgsmål om klimaretfærdighed. Han har tidligere været en del af følgeforskningsgruppen ifm. det nationale danske klimaborgerting, som fandt sted fra 2020-2022.
Line Kryger Aagaard, Antropolog, ph.d., medlem af ekspertgruppen
Line er postdoc i forskningsgruppen Bæredygtige Byer og Hverdagspraksis på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. Hun forsker i hverdagens forbrug inden for mad, transport og bolig, med fokus på hvordan hverdagspraksisser og vaner er formet af materielle og institutionelle rammer.
Kristian Steensen Nielsen, ph.d. i miljøpsykologi, medlem af ekspertgruppen
Kristian er adjunkt ved Centre for Sustainability på Copenhagen Business School. Han forsker i klimavenlig adfærd og adfærdsændringernes rolle i klimahandling og biodiversitetsbeskyttelse. Han arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt finansieret af Carlsbergfondet omkring danskernes forståelse af klimapåvirkningen forbundet med forskellige typer adfærd.
Følgegruppen
Opgaven for følgegruppen er at give input til anbefalingerne undervejs og være i dialog med Klimaborgertinget om muligheder for implementering. Der bliver inviteret nye deltagere til denne følgegruppe, så den bliver tilpasset til kernespørgsmålet inden for forbrugsområdet ’forbrugsprodukter’. I denne gruppe kan nogle politikere fra Borgerrepræsentationen deltage.
Hvorfor et Klimaborgerting nu?
Københavnernes Klimaborgerting har i første og anden sæson (2024 og 2025) haft fokus på bolig, mobilitet og fødevarer, der har det største klimaaftryk. Borgerrepræsentationen har modtaget anbefalinger om ’det gode københavnerliv med halvering af forbrugsbaserede udledninger’ og ’fællesskabers rolle og pilotprojekter’ til brug for Klimastrategi 2035.
Derfor tager kernespørgsmålet for Klimaborgertingets tredje sæson udgangspunkt i Klimastrategi 2035’s delmål for forbrugsprodukter: ”Tøj, elektronik og møbler genbruges, deles og repareres i markant større omfang, frem for at der købes nyt”. Det er et indsatsområde, der ikke tidligere er blevet behandlet af Klimaborgertinget.
Metoden bag et borgerting
Borgersamlinger og borgerting bruges både i Danmark og i udlandet til at involvere borgerne i samtalen om store beslutninger. Metoden består i, at borgere mødes og drøfter over en længere periode og undervejs får, og kan bede om viden fra eksperter og interessenter. På den måde bliver der plads til flere stemmer og perspektiver i beslutningsprocessen.
Metoden hviler på principper, som OECD har udviklet for borgersamlinger, som sikrer, at en borgersamling er legitim og retfærdig, og at både politikere og borgere kan stole på, at det går ordentligt til. I det her tilfælde har Københavns Kommune desuden indgået en aftale med We Do Democracy, der fungerer som tredjepartssekretariat. We Do Democracy har planlagt, designet og faciliterer samlingerne. Ekspertgruppen drives af Komponent, kommunernes udviklingscenter.