Hvad er Københavnernes Klimaborgerting?
Et borgerting er en metode til borgerinvolvering, som bruges til at få en grundig dialog og anbefalinger fra hverdagseksperter om svære spørgsmål.
I Københavns Klimaborgerting arbejder 36 repræsentativt udvalgte københavnere med en række temaer og mulige løsninger på et komplekst spørgsmål.
Klimakrisen og hvordan vi i København skal imødegå udfordringerne, er et komplekst spørgsmål, der kalder på hverdagseksperter. Hverdagseksperterne er københavnere, som kan bidrage med deres anbefalinger til et københavnerliv med langt mindre CO₂-udledning fra forbrug.
Klimaborgertingets kernespørgsmål i tredje sæson
Hvordan skaber vi en by, hvor det er lige så nemt og attraktivt at genbruge, dele og reparere som at købe nyt - så det sker i markant større omfang og reducerer vores klimaaftryk?
Sådan laver vi et Klimaborgerting
Fold alle ud
Sådan er deltagerne udvalgt
I juni 2026 fik 30.000 københavnere en invitation til at deltage i Københavnernes Klimaborgerting. 669 meldte sig til, og heraf blev 36 københavnere udtrukket til at være med. Derudover deltager seks medlemmer, som også har været med i Klimaborgertinget i 2024 og 2025.
Tilsammen er det en gruppe, der afspejler Københavns befolkning, når det gælder køn, alder, uddannelse og indkomst. De har også forskellige holdninger til klima og forskellig politisk orientering.
Sådan arbejder Klimaborgertinget
I løbet af fire møder skal Klimaborgertinget drøfte og reflektere for at finde anbefalinger til Københavns Borgerrepræsentation. De vil blive præsenteret for viden, som giver dem indsigt i dilemmaer og muligheder i den grønne omstilling i København. Det er Klimaborgertingets opgave at varetage fællesskabets interesser bedst muligt, så anbefalingerne bliver nogle, de også kan se deres medborgere i.
Hvad er Klimaborgertingets mandat?
Klimaborgertinget har til opgave at rådgive Borgerrepræsentationen og udarbejde anbefalinger til det kernespørgsmål, som politikerne har givet. I 2026 er kernespørgsmålet ”Hvordan skaber vi en by, hvor det er lige så nemt og attraktivt at genbruge, dele og reparere som at købe nyt - så det sker i markant større omfang og reducerer vores klimaaftryk?”
Borgerrepræsentationen har givet Klimaborgertinget mandat til at udarbejde uvildige og uafhængige anbefalinger inden for Klimaborgertingets kerneopgave. Alle medlemmer har mulighed for at lave minoritetsudtalelser. Klimaborgertingets rolle er at rådgive og komme med anbefalinger, men ikke at designe eller træffe beslutninger.
Borgerrepræsentationen forpligter sig til at modtage og behandle anbefalingerne samt evaluere processen og forvaltningens forslag til det videre arbejde med anbefalinger og kernespørgsmål. Senest to år efter overlevering af anbefalingerne vil Klimaborgertinget blive præsenteret for, hvilke anbefalinger politikerne har valgt at følge eller fravige.
Borgerrepræsentationen ikke er politisk forpligtet til at følge eller vedtage alle anbefalinger.
Ekspertgruppen
Klimaborgertinget skal have et godt grundlag af tilgængelig, balanceret og respekteret viden at stå på, når de drøfter anbefalingerne til Københavns Kommune. Ekspertgruppen nedenfor er derfor blevet bedt om at bidrage med viden fra forskningen om klimaudfordringerne og genbrug, deling og reparation af særligt tøj, elektronik og møbler.
Læs mere om ekspertgruppen nedenfor.
Hvem står bag?
Københavnernes Klimaborgerting faciliteres af Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune i samarbejde med rådgiverne We Do Democracy. We Do Democracy er tredje parts sekretariat, hvilket sikrer, at Klimaborgertingets anbefalinger er uafhængige af politikere og forvaltning.
We Do Democracy har foretaget lodtrækningen til Klimaborgertinget blandt de 669 københavnere, der tilmeldte sig, hvilket sikrer armslængde i forhold til, hvilke borgere der bliver trukket ud.
Ekspertgruppen er også nedsat af We Do Democracy og er uafhængig af Københavns Kommune.
Klimaborgertingets sammensætning, kriterier og lodtrækning
Ekspertgruppen
Eksperterne kommer fra forskellige faglige områder og forskningsinstitutioner for at sikre en bred repræsentation af viden. Ekspertgruppen er nedsat af We Do Democracy og er uafhængig af Københavns Kommune.
Mød ekspertgruppen
Fold alle ud
Mads Ejsing, adjunkt på Linköpings Universitet i Sverige, formand for ekspertgruppen
Mads Ejsing er med til at lede et nyt forskningscenter i grøn demokratiudvikling. Hans egen forskning beskæftiger sig med spørgsmål om demokrati og borgerinddragelse i en tid med økologiske kriser, og han er en af Nordeuropas førende videnskabelige eksperter inden for klimaborgerting.
Michael Søgaard, lektor ved Aalborg Universitet, medlem af ekspertgruppen
Michael Søgaard Jørgensen forsker i bæredygtig innovation og bæredygtig omstilling særligt med fokus på cirkulær økonomi. Han har fokus på produkters levetid, virksomheders forretningsmodeller, reparationsbevægelsens arbejde og offentlige myndigheders muligheder for at fremme cirkulær økonomi.
Toke Haunstrup Christensen, seniorforsker ved Aalborg Universitet, medlem af ekspertgruppen
Tokes Haunstrup Christensens forskning ligger i et krydsfelt mellem sociologi og teknologi. Hans forskning dækker et bredt emnefelt, inklusive studier af sammenhængen mellem hverdags praksisser og ressourceforbrug, integrationen af teknologi i husholdningers hverdagspraksis, læring, bæredygtigt hverdagsliv, sufficiency (tilstrækkelighed) og hverdagens mobilitet.
Line Kvartborg Vestergaard, postdoc ved Københavns Universitet, medlem af ekspertgruppen
Line Kvartborg Vestergaard studerer civilsamfundets engagementer i policyprocesserne omkring fremtidens landbrug på Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Hendes Ph.d. beskæftigede sig med, hvordan visioner for en alternativ økonomi realiseres i praksis, og hvilke effekter, muligheder og udfordringer der opstår, når idealer møder organisatoriske, sociale og politiske realiteter.
Følgegruppen
Der nedsættes en følgegruppen til klimaborgertinget. Følgegruppen skal give input til anbefalingerne undervejs og være i dialog med Klimaborgertinget om muligheder for implementering. Der bliver inviteret nye deltagere til denne følgegruppe, så den bliver tilpasset til kernespørgsmålet om genbrug, deling og reparation af tøj, elektronik og møbler. I gruppen deltager også borgerrepræsentationsmedlemmerne Jonas Heidari (Ø), Casper Øhlers (C) og Karoline Lindgaard (Å).
Hvorfor et Klimaborgerting nu?
Københavnernes Klimaborgerting har i første og anden sæson (2024 og 2025) haft fokus på bolig, mobilitet og fødevarer, der har det største klimaaftryk. Borgerrepræsentationen har modtaget anbefalinger om ’det gode københavnerliv med halvering af forbrugsbaserede udledninger’ og ’fællesskabers rolle og pilotprojekter’ til brug for Klimastrategi 2035.
Derfor tager kernespørgsmålet for Klimaborgertingets tredje sæson udgangspunkt i Klimastrategi 2035’s delmål for forbrugsprodukter: ”Tøj, elektronik og møbler genbruges, deles og repareres i markant større omfang, frem for at der købes nyt”. Det er et indsatsområde, der ikke tidligere er blevet behandlet af Klimaborgertinget.
Metoden bag et borgerting
Borgersamlinger og borgerting bruges både i Danmark og i udlandet til at involvere borgerne i samtalen om store beslutninger. Metoden består i, at borgere mødes og drøfter over en længere periode og undervejs får, og kan bede om viden fra eksperter og interessenter. På den måde bliver der plads til flere stemmer og perspektiver i beslutningsprocessen.
Metoden hviler på principper, som OECD har udviklet for borgersamlinger, som sikrer, at en borgersamling er legitim og retfærdig, og at både politikere og borgere kan stole på, at det går ordentligt til. I det her tilfælde har Københavns Kommune desuden indgået en aftale med We Do Democracy, der fungerer som tredjepartssekretariat. We Do Democracy har planlagt, designet og faciliterer samlingerne.