Hvad er Københavnernes Klimaborgerting?

Deltagerne i Københavns Klimaborgerting  er udvalgt ved en lodtrækning, der tager hensyn til, at Klimaborgertinget skal afspejle Københavns befolkning, når man ser på køn, alder, bopæl, uddannelse og indkomst. Medlemmerne er også forskellige, når det kommer til holdninger til klima, og hvor de bor i København. I december 2023 fik ca. 50.000 københavnere en invitation til at deltage i lodtrækningen om en plads i Klimaborgertinget. Af de 1.591 københavnere, der tilmeldte sig lodtrækningen, blev 36 borgere udtrukket til at deltage i Klimaborgertingets første samling 2023-2024.

Til Klimaborgertingets 2. og 3. samling bliver deltagerne fra den foregående samling inviteret til at deltage igen. For at udfylde evt. ledige pladser udvælges nye deltagere ved lodtrækning blandt de 1.591 tilmeldte under hensyn til, at Klimaborgertinget fortsat afspejler Københavns befolkning.

I løbet af fem årlige møder har deltagerne til opgave reflektere, drøfte og udarbejde anbefalinger til Københavns Borgerrepræsentation. Klimaborgertingets opgave er at varetage fællesskabets interesser bedst muligt, så flest mulige borgere kan se sig selv repræsenteret i anbefalingerne. Derfor skal medlemmerne undersøge, udfordre, indhente viden, prioritere, arbejde med værdier og komme med deres anbefalinger til Københavns grønne omstilling.

Klimaborgertinget præsenteres for viden, der giver indsigt i dilemmaer og muligheder i relation til kernespørgsmålet. For at støtte Klimaborgertinget i at indsamle viden er der nedsat en ekspertgruppe, som bidrager til introduktionen og vidensgrundlaget.

Klimaborgertinget arbejder i tre samlinger i perioden 2023-2026, hvor hver samling omfatter fem møder med fokus på et nyt kernespørgsmål.

Klimaborgertinget har til opgave at rådgive Borgerrepræsentationen og udarbejde anbefalinger, der svarer på kernespørgsmålet. Kernespørgsmålet for 2. samling 2024-2025 er:
• "Hvordan kan vi gennem fællesskaber opnå et nyt hverdagsliv i København, der kan nedbringe klimaaftrykket fra forbrug?"

Dette spørgsmål ledsages af et underspørgsmål:
• "Hvad kan vi igangsætte for at øge motivation, muligheder og færdigheder til et nyt hverdagsliv, der særligt kan nedbringe udledninger fra bolig, transport og mad?"

Klimaborgertingets arbejde skal bygge på anbefalingerne fra den første samling samt delmålene for Klimaplan 2035.

Borgerrepræsentationen har givet Klimaborgertinget mandat til at udarbejde uvildige og uafhængige anbefalinger inden for Klimaborgertingets kerneopgave. Alle medlemmer har mulighed for at lave minoritetsudtalelser. Klimaborgertingets rolle er at rådgive og komme med anbefalinger, men ikke at designe eller træffe beslutninger.

Borgerrepræsentationen forpligter sig til at modtage og behandle anbefalingerne samt evaluere processen og forvaltningens forslag til det videre arbejde med anbefalinger og kernespørgsmål. Senest to år efter overlevering af anbefalingerne vil Klimaborgertinget blive præsenteret for, hvilke anbefalinger politikerne har valgt at følge eller fravige.

Borgerrepræsentationen ikke er politisk forpligtet til at følge eller vedtage alle anbefalinger.

Klimaborgertinget skal have et godt grundlag af tilgængelig, balanceret og respekteret viden at stå på, når I drøfter anbefalingerne til Københavns Kommune. Ekspertgruppen nedenfor er derfor blevet bedt om at bidrage med viden fra forskningen om klimaudfordringerne og forbruget af mad, transport og boliger, samt om hvad der kan ændre borgernes adfærd i en mere klimavenlig retning.

Se mere om ekspertgruppen nedenfor.

Borgersamlingen gennemføres af rådgiverne We Do Democracy (tredjepartssekretariat) i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen. Men Klimaborgertingets anbefalinger er uafhængige af politikere og forvaltning.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen ved hjælp af kontaktformularen nederst på siden.

Mads er postdoc ved Center for Applied Ecological Thinking (CApE) på Københavns Universitet, hvor han til daglig forsker i demokratisk inddragelse i den grønne omstilling samt spørgsmål om klimaretfærdighed. Han har tidligere været en del af følgeforskningsgruppen ifm. det nationale danske klimaborgerting, som fandt sted fra 2020-2022.

Line er postdoc i forskningsgruppen Bæredygtige Byer og Hverdagspraksis på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. Hun forsker i hverdagens forbrug inden for mad, transport og bolig, med fokus på hvordan hverdagspraksisser og vaner er formet af materielle og institutionelle rammer.

Kristian er adjunkt ved Centre for Sustainability på Copenhagen Business School. Han forsker i klimavenlig adfærd og adfærdsændringernes rolle i klimahandling og biodiversitetsbeskyttelse. Han arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt finansieret af Carlsbergfondet omkring danskernes forståelse af klimapåvirkningen forbundet med forskellige typer adfærd.

Tullia er docent i servicestudier ved Lunds Universitet. Hun forsker i forbrug i hverdagen og sætter spørgsmålstegn ved – og gentænker – ressourcekrævende praksisser, som vi tager for givet.

CONCITO er Danmarks grønne tænketank, som arbejder for at fremme en bæredygtig omstilling, særligt med fokus på fremtidens byudvikling.

Phie Ambo er kendt for sit engagement i klimadebatten gennem sit arbejde som forfatter, dokumentarist og kunstner

Ejendom Danmark er en brancheorganisation for ejendomssektoren, som arbejder med at fremme bæredygtige investeringer og ejendomsdrift.

FDM er en medlemsorganisation for danske bilister, som arbejder for at fremme bilisternes interesser med fokus på økonomi og bæredygtige transportløsninger.

Klimabevægelsen er en folkelig bevægelse, der mobiliserer borgere til klimahandling for at sikre en grøn og retfærdig omstilling.

KCC er en interesseorganisation for handels- og kulturlivet i Indre By, der arbejder for at forbedre rammevilkårene for erhverv og kulturinstitutioner.

Madland er er et madpolitisk initiativ, der arbejder med bæredygtige fødevaresystemer og fremmer en klimansvarlig madkultur.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for at fremme en bæredygtig omstilling ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger til politikere, virksomheder og borgere.

Tredje Natur er et arkitektfirma, der kombinerer naturbaserede løsninger med byplanlægning for at skabe bæredygtige byrum.

Ungerådet i København repræsenterer de unges stemme i byens beslutningsprocesser og arbejder for at engagere unge i klimakampen og fremme grønne byområder og biodiversitet.

Ungerådet i København repræsenterer de unges stemme i byens beslutningsprocesser og arbejder for at engagere unge i klimakampen og fremme grønne byområder og biodiversitet.

Wonderful Copenhagen arbejder for at fremme bæredygtig turisme og har med sin 'All Inclusive'-strategi fokus på at skabe miljømæssig, økonomisk og social værdi ved at reducere turismens CO₂-aftryk.

Grønne Nabofællesskaber er en bevægelse af lokale, selvorganiserende grupper, der arbejder for den grønne omstilling gennem initiativer som vilde haver og bytteøkonomi, med fokus på bæredygtige fællesskaber.

Teknik- og Miljøudvalget er en politisk instans i Københavns Kommune, der har ansvar for byens tekniske og miljømæssige politikker, herunder infrastruktur og bæredygtighed.

Teknik- og Miljøudvalget er en politisk instans i Københavns Kommune, der har ansvar for byens tekniske og miljømæssige politikker, herunder infrastruktur og bæredygtighed.

Teknik- og Miljøudvalget er en politisk instans i Københavns Kommune, der har ansvar for byens tekniske og miljømæssige politikker, herunder infrastruktur og bæredygtighed.

Teknik- og Miljøudvalget er en politisk instans i Københavns Kommune, der har ansvar for byens tekniske og miljømæssige politikker, herunder infrastruktur og bæredygtighed.