Hvad er Københavnernes Klimaborgerting?

Ca. 50.000 københavnere fik en invitation til at deltage i Klimaborgertinget. 1.591 københavnere tilmeldte sig lodtrækningen, og heraf blev der udtrukket 36 borgere til tinget.

Lodtrækningen blev foretaget med hensyn til, at Klimaborgertinget skal afspejle Københavns befolkning, når man ser på køn, alder, bopæl, uddannelse og indkomst. Medlemmerne er også forskellige, når det kommer til holdninger til klima, og hvor de bor i København.

I løbet af de fem møder i første samling 2023-2024 skal medlemmerne mødes og reflektere, drøfte og nå frem til anbefalinger til Københavns Borgerrepræsentation.

I løbet af den første samling bliver Klimaborgertinget præsenteret for viden, som giver indsigt i dilemmaer og muligheder i den grønne omstilling af forbruget i København. Klimaborgertinget har til opgave at varetage fællesskabets interesser bedst muligt, så flest muligt kan se sig selv i anbefalingerne. De skal derfor undersøge, udfordre, indhente viden, prioritere, arbejde med værdier og give deres anbefalinger til Københavns grønne omstilling.

Til at bistå Klimaborgertinget med at samle viden, er der samlet en ekspertgruppe, der har bidraget til introduktionen til Klimaborgertinget.

Klimaborgertinget arbejder i tre samlinger i perioden 2023-2026. Hver samling er et forløb med fem møder, hvor der stilles et nyt kernespørgsmål.

Klimaborgertinget har til opgave at rådgive Borgerrepræsentationen og i første samling at udarbejde anbefalinger, der svarer på de spørgsmål, som politikerne har givet:

• Hvordan ser det gode københavnerliv ud med en langt mindre udledning af drivhusgasser fra forbruget af bl.a. mad, bolig og transport, og hvordan når vi bedst derhen sammen?
• Hvordan kommer vi hurtigst muligt i gang med at opnå de største reduktioner?
• Hvordan sikrer vi, at flest mulige københavnere aktivt bidrager til og bakker op om indsatsen?

Borgerrepræsentationen giver Klimaborgertinget mandat til at udarbejde uvildige og uafhængige anbefalinger inden for rammen af Klimaborgertingets kerneopgave.

Alle medlemmer af Klimaborgertinget vil have mulighed for at lave minoritetsudtalelser.

Klimaborgertingets opgave er at rådgive og lave anbefalinger - ikke at designe eller beslutte.

Borgerrepræsentationen forpligter sig på at modtage og behandle anbefalingerne i forbindelse med Klimaplan 2035, samt til at modtage og behandle en evaluering af processen og forvaltningens forslag til det videre arbejde med anbefalinger og kernespørgsmål.

Klimaborgertinget vil senest to år efter overlevering af anbefalingerne blive præsenteret for, hvad politikerne har valgt at gå videre med og ikke har valgt at gå videre med.

Borgerrepræsentationen er ikke forpligtet til politisk at følge eller vedtage alle anbefalinger.

Klimaborgertinget er ét blandt flere spor, der skal bidrage til Klimaplan KBH 2035.

Læs beslutningen om Klimatinget fra Borgerrepræsentationens møde

Klimaborgertinget skal have et godt grundlag af tilgængelig, balanceret og respekteret viden at stå på, når I drøfter anbefalingerne til Københavns Kommune. Ekspertgruppen nedenfor er derfor blevet bedt om at bidrage med viden fra forskningen om klimaudfordringerne og forbruget af mad, transport og boliger, samt om hvad der kan ændre borgernes adfærd i en mere klimavenlig retning.

Se mere om Ekspertgruppen nedenfor.

Borgersamlingen gennemføres af rådgiverne We Do Democracy (tredjepartssekretariat) i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen. Men Klimaborgertingets anbefalinger er uafhængige af politikere og forvaltning.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen ved hjælp af kontaktformularen nederst på siden.

Mads er postdoc ved Center for Applied Ecological Thinking (CApE) på Københavns Universitet, hvor han til daglig forsker i demokratisk inddragelse i den grønne omstilling samt spørgsmål om klimaretfærdighed. Han har tidligere været en del af følgeforskningsgruppen ifm. det nationale danske klimaborgerting, som fandt sted fra 2020-2022.

Line er postdoc i forskningsgruppen Bæredygtige Byer og Hverdagspraksis på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. Hun forsker i hverdagens forbrug inden for mad, transport og bolig, med fokus på hvordan hverdagspraksisser og vaner er formet af materielle og institutionelle rammer.

Kristian er adjunkt ved Centre for Sustainability på Copenhagen Business School. Han forsker i klimavenlig adfærd og adfærdsændringernes rolle i klimahandling og biodiversitetsbeskyttelse. Han arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt finansieret af Carlsbergfondet omkring danskernes forståelse af klimapåvirkningen forbundet med forskellige typer adfærd.

Tullia er docent i servicestudier ved Lunds Universitet. Hun forsker i forbrug i hverdagen og sætter spørgsmålstegn ved – og gentænker – ressourcekrævende praksisser, som vi tager for givet.