4. møde i første samling

09.30 Ankomst og tjek-ind

10.00 Velkommen og opsamling fra sidste møde og åbent møde
v. We Do Democracy

10.30 Samtale om anbefalinger og input
- med opfølgende spørgsmål og gruppearbejde

12.00 Frokost

12.30 Skriveværksted
Arbejde med input fra Åbent møde, fra Klimaambassadørerne og ekspertgruppen

14.10 Rådslagning hos i Klimaborgertinget
Samarbejde om at lytte og give feedback til grupperne

15.45 Klimaborget tingets fælles vision
Hvor skal vi hen og hvad er vi enige om?

17.00 Tak for i dag og på gensyn

Vi sørger for at det bliver en dag med god mad og snacks, samt rigeligt med pauser.

Mvh. We Do Democracy

Lørdag den 3. februar (uge 5)

Klokken 10.00-17.00

Demokrati Garage

Rentemestervej 57

2400 København NV

Mødet var for deltagere i Københavnernes Klimaborgerting.

Velkomst

We Do Democracy præsenterede dagens formål, som handlede om at kvalificere udkastet til anbefalinger og arbejde på formuleringen af klimaborgertingets vision. Visionsvæggen var hængt op, og det var muligt at bidrage til den. Der var en gennemgang af det, der skete på sidste møde: Klimaborgertinget arbejdede med forslag til guidende principper, og de fire forslag, der fik flest stemmer, var: Fællesskab, Ansvar, Natur, Generation. Desuden fortalte Joachim Tilsted om klimaforandringernes konsekvenser. Han fremhævede, at der kommer til at ske forandringer i klimaet uanset, om vi gør noget eller ej, og at enhver stigning i opvarmningen vil øge risikoen for større klimaforandringer.

Det åbne borgermøde 31. januar

Der blev samlet op fra det åbne borgermøde, hvor Københavns unge Klimaambassadører også deltog og præsenterede deres drømmerejse. Klimaambassadørernes anbefalinger blev gennemgået, da de også havde arbejdet med temaerne mad, transport og bolig. Der var 81 deltagere til det åbne møde. Klimaborgertingets medlemmer talte kort sammen ved bordene om hvad de havde hæftet sig ved på det åbne møde. 

Ekspertgruppens feedback

Kernespørgsmålet blev gentaget: “Hvordan ser det gode københavnerliv ud med en langt mindre udledning af drivhusgasser fra forbruget af bl.a. mad, bolig og transport, og hvordan når vi bedst derhen sammen?”. 

Der var en opsummering af det første oplæg, som David Watson fra Teknik- og Miljøforvaltingen gav, med tal for hvordan CO2-udledningen fordeler sig på de forskellige kategorier. På lagkagediagrammet kan man se, at bolig, bil og bøf er de største. Hvis man tager bil, bøf og bolig helt væk, så svarer det til en reduktion på 44%, så det er et meget ambitiøst mål politikerne har sat med en halvering af de forbrugsbaserede udledninger i 20235.

Der blev spurgt om Klimaborgertinget kan stille anbefalinger til nationalt niveau. Det kan anbefalingerne godt, og så vil politikerne kunne forsøge at løfte det til et nationalt niveau, men det ligger ikke inden for det kommunale mandat, og derfor er det ikke noget, kommunen kan beslutte at gøre eller ændre.

Mads Ejsing fra ekspertgruppen gav eksperternes feedback til klimaborgertingets foreløbige anbefalinger: Fortsæt det gode arbejde og hold ambitionsniveauet højt! Nogen steder kender vi måske ikke de nødvendige tiltag, og det kan anbefalingerne godt adressere. Der var nogle ting som ekspertgruppen pegede på: Udledninger fra flyrejser, behov for at tænke nyt, de forskellige forbrugsområder hænger sammen, og mange af klimatiltagene kan have andre gode effekter, som er værd at lægge vægt på. Der blev summet ved bordene, og derefter var der mulighed for spørgsmål.

Der blev spurgt ind til økonomiske overvejelser, fx de økonomiske omkostninger ved at fjerne bilerne. Mads Ejsing svarede, at der faktisk kan være meget at hente på sundhedsomkostninger, hvis flere cykler. Han opfordrede til ikke at lade sig begrænse af de økonomiske overvejelser i udgangspunktet, da der senere i processen vil være embedsmænd, der regner på det, og politikere, der prioriterer økonomien.

Der blev spurgt til individualisme og paradokser. Svaret pegede på, at borgertinget godt kan holde faste i ønsker og drømme og samtidig anerkende, at det er svært eller usikkert eller uklart, hvordan det nås. Hav fokus på hvad I synes, der er værd at bevare, og hvad er ikke værd at bevare, når vi skal lave forandringer.

Der var en kommentar fra et medlem af borgertinget om, at hvis arbejdet med anbefalingerne bliver for radikalt og for drømmende, er det måske svært at blive taget alvorligt. Hertil blev svarer, at det kan være ok at adressere de paradokser og dilemmaer, der findes. Der blev kommenteret, at man godt kan tænke radikalt uden at formulere sig med absolutter som ’ingen, aldrig, altid’.

Skriveværksted

We Do Democracy introducerede til skriveværkstedet. Der var lagt materiale på bordene, ideer fra postkassen/hjemmesiden, print fra materialesamlingen på hjemmesiden og klimaambassadørernes anbefalinger. Klimaborgertingets medlemmer kunne vælge hvilket tema, de gerne vil arbejde med, dog ville det være godt med én i hvert tema, der også sad ved det temabord ved det åbne møde. 
I første omgang var opgaven for skriveværkstedet: hvad skal tilføjes, fjernes, skrues op eller ned for?
Efter frokost fortsatte skriveværkstederne med den opgave at se på sammenhængene og foretage redaktionelle tilpasninger: Passer indholdet til overskrifterne? eller skal overskriften tilpasses, eller noget indhold rykkes til en anden overskrift? står det samme flere gange, så noget kan slettes? 

Barrierer og løsninger

We Do Democracy introducerede næste øvelse, der handlede om at beskrive barrierer for implementering og løsninger til at imødegå barriererne: Hvilke barrierer ligger der, hvis I tænker på jer selv, jeres forældre, jeres kollegaer og lignende? Hvad vil være svært ved at gennemføre de her anbefalinger, og hvad vil kunne hjælpe og motivere? Som hjælp til denne øvelse introduceredes en model for individ og samfund med forskellige lag for at overveje på hvilket niveau, at en løsning kunne findes. Modellen er inspireret fra borgersamlinger i Skotland og viser følgende lag: 1) individet, 2) det lokale, 3) organisationer, offentlige institutioner, foreninger, 4) Staten, og 5) Kultur, værdier og normer.
Den sidste omgang feedback skete ved, at halvdelen af personerne ved hvert bord rejste sig og gik videre til det næste bord. Dem der blev siddende præsenterede for ’gæsterne’ ved bordet, hvordan deres anbefalinger nu så ud og fik kommentarer og feedback fra ’gæsterne’ fra den anden gruppe. Derefter rykkede de tilbage til deres oprindelige bord og overvejede, om det gav anledning til at ændre noget ved anbefalingerne.

Visionen

Arbejdet med visionen foregik i vekselvirkning mellem de individuelle tanker og gruppens samlede bud. Til sidst samles de fire gruppers arbejde. Det kendetegner en vision, at den er ’inden for synsvidde, men uden for rækkevidde’. Der blev afspillet en lydfil med Lea Korsgaard, chefred. Zetland, som havde indtalt en lille introduktion til visionsøvelsen til en klimaborgersamling på Københavns Universitet.

De fire gruppers visioner blev roteret mellem grupperne. Medlemmerne stemte med fødderne ved at placere sig dér, hvor de synes bedst om. Derudfra var der en fælles snak om hvilke formuleringer og dele af visionerne, der var vigtigst at få med i den fælles vision.