1. møde i anden samling
Værd at vide om 1. møde
Vis alle
Program
16.30 Ankomst og tjek-ind
17.00 Velkommen fra Københavns Kommune v. Mikkel Skovgaard (Ø), politiker i Borgerrepræsentationen
17.15 Introduktion til Klimaborgertinget år 2. Klimaborgertingets medlemmer og kerneopgave
17.45 Aftensmad mens I lytter
18.00 Fokus for dette års Klimaborgerting v. Mette Skovbjerg, Teknik- og Miljøforvaltningen
18.15 Input fra et forskningsperspektiv til Klimaborgertingets arbejde
v. Klimaborgertingets ekspertgruppe
19.00 Dialog om prioriteringer. Gruppearbejde om interesser og motivation
20:15 Afrunding og næste gang
20.30 Tak for i dag
Praktiske oplysninger
Dato og tid:
Torsdag den 14. november 2024
Klokken 17.00-20.30
Adresse:
Demokrati Garage
Rentemestervej 57
2400 København NV
Mødet er for deltagere i Københavnernes Klimaborgerting.
Referat af mødet den 14. november 2024
Vis alle
Om referatet
Referat opsummerer diskussioner, oplæg og aktiviteter på mødet. Det giver et indblik i processen og er beregnet som støtte til medlemmer, der ikke deltog.
Velkomst og introduktion
Mikkel Skovgaard, medlem af Borgerrepræsentationen og Teknik- og Miljøudvalget, åbnede mødet med en introduktion til Klimaborgertingets opgave. Han betonede vigtigheden af borgernes bidrag til udviklingen af Københavns kommende Klimastrategi 2035, der for første gang inkluderer forbrugernes klimaaftryk. Han forklarede, at målet er at skabe en hverdag med lavere klimaaftryk uden at gå på kompromis med livskvalitet, og at fællesskaber skal spille en central rolle i denne omstilling. Klimaborgertingets anbefalinger skal udvikle konkrete projekter, som kan anvendes i praksis.
Johan Galster fra We Do Democracy tog derefter over og introducerede deltagerne, herunder nye og erfarne medlemmer, fagfolk fra Teknik- og Miljøforvaltningen samt ekspertgruppen. Øvelser blev brugt til at udforske gruppens diversitet, herunder geografisk tilhørsforhold og forskellige syn på klimaforandringer. En øvelse fokuserede på, hvorvidt ændringer skal ske med gulerod (positive incitamenter) eller pisk (regulering). Diskussionerne gav et indblik i gruppens perspektiver og fremhævede styrken ved at samle forskellige erfaringer.
Program og processen
Simone Klint fra We Do Democracy præsenterede Klimaborgertingets treårige proces, der bevæger sig fra vision og principper til konkrete pilotprojekter og deres implementering. Simone introducerede kerneopgaven: Hvordan kan vi gennem fællesskaber opnå et nyt hverdagsliv i København, der kan nedbringe klimaaftrykket fra forbrug? Hun understregede, at fællesskaber kan være påvirket af nær-, fælles- og fjernrelationer, og at processen frem mod lanceringen i januar 2025 skulle munde ud i 3-5 konkrete pilotprojekter.
Simone forklarede også ’spillereglerne’ for Klimaborgertinget, hvor medlemmerne repræsenterer et bredere københavnersegment og ikke kun deres egne holdninger. Denne tilgang sikrer, at anbefalingerne reflekterer en mangfoldighed af perspektiver.
Oplæg: Mette Skovbjerg fra Klimaenheden, Teknik- og Miljøforvaltningen
Mette Skovbjerg fra Klimaenheden gav et indblik i, hvordan tidligere anbefalinger fra Klimaborgertinget er blevet integreret i udviklingen af Klimastrategien. Hun fremhævede betydningen af at fokusere på fællesskaber som drivkraft for bæredygtig adfærd. Strategien har identificeret syv indsatsområder: reduktion af madspild, mindre indtag af kød og mejeriprodukter i overensstemmelse med de officielle kostråd, øget brug af cykel, gang og kollektiv transport, større anvendelse af delebiler frem for ejede biler, øget genbrug, deling og reparation af tøj, elektronik og møbler, fremme af rejser med tog, bus eller el-bil, samt fleksibel brug og transformation af eksisterende bygninger til at dække behovet for nye kvadratmeter gennem fælles faciliteter.
Mette opfordrede Klimaborgertinget til at udarbejde konkrete og målbare pilotprojekter, der kan implementeres og skaleres. Hun nævnte desuden de begrænsninger, som kommunen står overfor, hvilket gør det afgørende, at anbefalingerne holder sig inden for kommunens handlemuligheder.
Oplæg: Mads Ejsing fra Københavns Universitet
Mads Ejsing fra Københavns Universitet, forsker ved gruppen Applied Ecological Thinking, præsenterede fire pointer om sociale og kulturelle forandringer. For det første beskrev han, hvordan samfund og forandringer er komplekse, hvor mange faktorer spiller sammen, og hvor det sjældent er muligt at pege på én enkelt årsag til forandring. For det andet fremhævede han fællesskabers rolle som drivkraft for forandringer, da mennesker ofte engagerer sig mere i en sag, når de er en del af et socialt netværk, som eksemplificeret ved nabo-effekten. For det tredje introducerede han begrebet ’sociale tippepunkter,’ hvor normændringer starter langsomt, men kan accelerere hurtigt, når en kritisk masse tilslutter sig. For det fjerde pointerede han, at højlydte mindretal, der ikke ønsker at deltage, bør inkluderes i processen, men at arbejdet først og fremmest skal tage udgangspunkt i dem, der allerede er villige til at engagere sig.
Oplæg: Line Kryger Aagaard fra Aalborg Universitet
Line Kryger Aagaard er forsker i bæredygtigt hverdagsliv og forbrug på Aalborg Universitet. Hun fremdrager et forslag om klimakvoter fra Sebastian Mernild. Klimaforskerne forsker ikke bare i klima, men peger på at nu skal vi handle og ændre adfærd. Klimakvoter er et meget individuelt orienteret forslag, mens jeres kernespørgsmål er mere fællesskabsorienteret.
Line introducerede begrebet ’sufficiency’, der kan oversættes til ’nøjsomhed’, og forklarede, hvordan man kan skabe et tilfredsstillende liv med lavere forbrug. Hun understregede behovet for at normalisere klimavenlige valg i hverdagen og gav eksempler på, hvordan dette kan ske gennem delte ressourcer som delebiler eller fælles køkkenfaciliteter i boligforeninger. Line opfordrede til at fokusere på tværgående løsninger inden for mad, transport og bolig, og normalisering af disse, som er nøgleområder i strategien.
Gruppearbejde og diskussioner
Gruppearbejdet på mødet fokuserede på at identificere væsentlige spørgsmål og prioritere indsatsområder for det videre arbejde. Medlemmerne diskuterede udfordringer som økonomiske barrierer for projekter, begrænsninger ved delebilsordninger og behovet for at gøre klimavenlige valg mere tilgængelige og attraktive. Refleksionerne understregede fællesskabernes betydning som en nøglefaktor for at understøtte varige adfærdsændringer.
En spørgerunde skabte yderligere indsigt i medlemmernes overvejelser og udfordringer. Emnerne omfattede økonomien bag den grønne omstilling, hvor Mette Skovbjerg forklarede, at budgetter for klimaindsatsen afhænger af politiske forhandlinger og historiske præcedenser, med fokus på strukturelle frem for individuelt rettede tiltag. Diskussionen om delebiler berørte normer og barrierer som ’convenience’ og identitet, hvor det blev fremhævet, at repræsentanter fra FDM kunne bidrage med viden i følgegruppen.
Der var også debat om, hvorvidt initiativer bedst fremmes nedefra eller oppefra. Mette og Mads Ejsing pegede på vigtigheden af gruppeniveauet, der forbinder individuelle og strukturelle løsninger, men som også udgør en udfordring for kommunen. Diskussionen om fællesskaber skabte enighed om, at der bør være fleksibilitet, så fællesskaber ikke tvinges, hvor de ikke giver mening.
Lokale fødevarer blev diskuteret i relation til kommunens fravalg af dette fokusområde i strategien. Mette forklarede, at klimaeffekten af lokale fødevarer er begrænset sammenlignet med madspild og kostsammensætning, men at området stadig er relevant i andre kommunale strategier som mad- og måltidsstrategien.
Diskussionerne blev afsluttet med gruppens refleksioner over fællesskaber som ramme for bæredygtig adfærdsændring og opfordringer til Klimaborgertinget om at levere konkrete og skalerbare anbefalinger.
Afrunding og næste skridt
Johan fra We Do Democracy afsluttede mødet med en opfordring til deltagerne om at reflektere over deres rolle som forandringsagenter og dele konkrete idéer til pilotprojekter. Han brugte eksempler fra hverdagen til at illustrere, hvordan personlige erfaringer og eksterne påvirkninger, som lovgivning og sociale strukturer, kan drive forandring. Han fremhævede betydningen af fællesskaber i at understøtte adfærdsændringer, hvor det første skridt ofte kræver individuelt initiativ, men vedvarende forandring er afhængig af støtte fra fællesskabet.
Deltagerne reflekterede i grupper over deres egne erfaringer med forandringer, der var skubbet af påvirkninger som sygdom eller sociale relationer, og hvordan forpligtelser overfor andre kan motivere til handling. De delte eksempler på, hvordan nær-, fælles- og fjernfællesskaber kan understøtte forandringer og skabe rammer for at normalisere bæredygtige valg.
Som afslutning opfordrede Simone fra We Do Democracy medlemmerne til at engagere sig i de kommende trin i processen. Deltagerne skulle i grupper prioritere de delmål, der blev præsenteret af Mette Skovbjerg, og stemme på de områder, de havde mest lyst til at arbejde videre med. Næste møde vil fokusere på at udvikle og kvalificere konkrete pilotprojekter baseret på disse prioriteringer.