1. møde i første samling

Sted: Demokrati Garage, Rentemestervej 57, København NV

Tid: kl. 17.00-21.00

16.30 Blød ankomst og tjek-ind.

17.00 Velkomst, politisk rammesætning og introduktion til opgaven v. Line Barfod, Teknik- og Miljø Borgmesteren i Københavns Kommune.

17.15 Ombord i opgaven og møde hinanden v. Zakia Elvang og Simone Klint, We Do Democracy.

18.00 Københavnernes Klimaborgertings spilleregler: Udvikling af fælles spilleregler for samarbejdet og processen.

18.40 Aftensmad

19.00 Københavnernes forbrugsbaserede CO2-udledning og fokusområder v. David Scott Watson, Teknik- og Miljøforvaltningen i Område for Klima i Københavns Kommune.

19.30 Ekspertoplæg: Forbrug og forandringer v. medlemmer af Klimaborgertingets ekspertgruppe: Mads Ejsing, Københavns Universitet og Kristian Steensen Nielsen, Copenhagen Business School.

20.00 Undersøg udfordringer og muligheder: Hvilke emner og spørgsmål Klimaborgertinget særligt optaget af?

20.45 Opsamling og forberedelse til næste gang           

21.00 Tak for i dag og på gensyn

Se materialer i Vidensbanken og se præsentationerne fra første møde under referatet.

Onsdag den 8. november 2023 

Kokken 17.00-21.00

Demokrati Garage

Rentemestervej 57

2400 København

Mødet var for deltagere i Københavnernes Klimaborgerting.

Følgende er ikke et utømmeligt referat af 1. møde, men et resumé af de oplæg der blev holdt og det som medlemmerne arbejdede med og talte om på mødet. Referatet skal give et indblik i hvilken proces Klimaborgertinget har været igennem – og være en hjælp til medlemmer der var syge eller forhindrede i at deltage i mødet.

Line Barfod takkede medlemmerne for deres deltagelse og fortalte om, hvorfor man har igangsat   Klimaborgertinget. Hun fortalte bl.a.:

• at Københavnerne gør meget for klimaet, men at vi kan gøre mere: Vores samfund er ikke bæredygtigt, som vores forbrug er nu, og vi skal arbejde for at skabe en by, der både er god at leve og arbejde i. Vi skal til at fokusere på de udledninger, vores forbrug har i hele værdikæden – vi skal altså til at tage et større ansvar for det aftryk, produktionen af vores produkter har, når de produceres andre steder i verden og transporteres hertil.
• at vi har foretaget adfærdsændringer før, og netop gennem disse ændringer har vi fået bedre liv – det kan vi gøre igen. For at kunne omstille på en holdbar måde, skal vi gøre det sammen. Vi skal sørge for, at borgene kan se sig selv i den grønne omstilling, og vi skal være opmærksomme på, at vi ikke rammer skævt. Klimaborgertinget kan medvirke til netop dette. I kommunen kan vi meget, men for at kunne gøre endnu mere skal vi have københavnerne på banen. De anbefalinger, Klimaborgertinget kommer med, har politikerne forpligtet sig til at tage alvorligt, og borgerne skal med i processen allerede i begyndelsen.
• at Klimaborgertingets anbefalinger bliver brugt, som start på processen med at udvikle Københavns nye Klimaplan.

Tredjepartssekretariatet We Do Democracy gav en introduktion til, hvordan Klimaborgertinget skal arbejde, hvem der involveret i Klimaborgertinget, og hvad metoden ”deliberativt demokrati” som Klimaborgertinget bygger på. De kom bl.a. ind på:

• Deliberativ demokrati bygger på en proces, hvor man får viden fra forskellige eksperter, taler med de andre medlemmer om deres perspektiver og har god tid til at tænke over det man lærer. Til sidst bliver man som gruppe enig om hvilke anbefalinger, man ønsker at give til politikerne. 
• Borgertinget spejler København på parametrene køn, alder, uddannelse, indkomst, og så er gruppen også lodtrukket, så de nogenlunde afspejler københavnernes holdning til klima og har en geografisk spredning i kommunen.
• Som medlemmer er man der med sin hverdagserfaring, men også som en repræsentation af København og de liv, hverdage og omgangskredse man har.
• Medlemmerne skal sammen svare på kernespørgsmålet, og deres anbefalinger bliver givet videre til politikerne, som har forpligtet sig på at tage stilling til det.
• Borgertingets mandatet er stærkt. Mandatet kan læses på borgertingets hjemmeside.
• Klimaborgertinget designer og beslutter ikke, men giver anbefalinger.
• Dette arbejde kommer til at foregå i de kommende måneder over fem møder, et åbent borgermøde og til sidst en lancering.

Medlemmerne af Borgertinget fik mulighed for at præsentere sig for hinanden ved bordene og tale om, hvorfor de har meldt sig. Flere fortalte, at de er nysgerrige på andres perspektiver og på at høre, hvilke erfaringer de andre har gjort sig. Andre var nysgerrige på at lære mere om klimadagsordnen, og på hvordan den nye klimaplan bliver. Nogle var uenige om, i hvilken grad Københavns Kommune bidrager til den grønne omstilling, og mange ser frem til at give egne inputs og være en del af et fællesskab, der har indflydelse på kommunens klimapolitik fremadrettet.

Der var en uddybning af processen, som følger OECD’s retningslinjer. Her blev det bl.a. præsenteret at medlemmernes rolle er at lytte, arbejde i fællesskab, hjælpe med at afdække ’blinde vinkler’ og være ambassadører for Klimaborgertinget.

David fra Teknik- og Miljøforvaltningen fremlagde forklaringer og tal på forbrugsbaserede emissioner fra københavnernes forbrug.

Der blev spurgt ind til kommunens rolle som facilitator og svaret, at det betyder, at kommunen i rollen som facilitator har mulighed for at påvirke meget større emissioner, end kommunen har mulighed for at påvirke i rollen som fx myndighed eller kommunen som virksomhed, da emissionerne fra borgerne forbrug er meget større end emissionerne fra kommunens forbrug.

Bygninger og boliger er et emne, der går igen, og der var en kommentar om, at det bliver en udfordring for danskerne at skulle bo mindre.
David forklarede også, at københavnernes gennemsnitlige udledning er cirka et ton mindre end det samlede gennemsnit i Danmark. Det skyldes, at københavnerne har færre penge (typisk følger størrelsen af vores forbrug vores indkomst), og at københavnere i gennemsnit for eksempel har færre biler.

Mads Ejsing er fra Københavns Universitet, hvor han postdoc og er en del af forskningsprojektet Climate Justice Temporalities i Danmark. Mads Ejsing introducerede kort, hvorfor det er vigtigt at arbejde med forbrug, hvis man skal rykke på den grønne omstilling, og fortalte at han glædede sig til at følge borgertinget ift. at have forbrugerne med til at tale om, hvordan man skærer ned på sit forbrug.

Kristian er fra Copenhagen Business School (CBS) og har en Ph.D. i miljøpsykologi. Han fortalte om adfærdsændringer i et klimaperspektiv og lagde vægt på, at vi kommer til at ændre adfærd, uanset om vi ønsker at gøre det for at mindske CO2-udledning. Fordi klimaet allerede ændrer sig, kommer vi til at skulle tilpasse os til vildere vejr, temperaturstigninger, oversvømmelser osv.

Kristian Steensen forklarede, at en adfærdsændring både kræver 1) motivation, 2) færdigheder og 3) muligheder. Hvis der findes motivation, men mangler færdigheder eller muligheder, kommer ændringerne ikke til at ske. De ’rigtige’ valg bliver nødt til at være de nemmeste, for at ændringerne kommer til at ske mere udbredt.
Der blev spurgt, om der er et socialt aspekt af adfærdsændringer – det er der: adfærdsændringer er ofte nemmere for de rige. Til gengæld er det også ofte de rige, der udleder mest CO2.

Der blev også spurgt til hvilket af de tre aspekter, der har størst effekt. Hvortil Kristian svarede, at det kommer an på om der findes eller mangler motivation, om man har færdigheder, og om man kan finde flere muligheder. Generelt kan man sige, at hvis man gør det bæredygtige tilgængeligt og nemt, og giver folk færdighederne til at foretage ændringerne, kommer motivationen nemmere.
Der blev desuden spurgt om klimamærker til fødevarer. Her fortalte Kristian, at der er danske forhandlinger i gang, og at supermarkederne venter på, at politikerne handler, og han fortalte også, at det er et meget kompliceret mærke at lave. Men det er ret enkelt ud fra fakta, at lave en klar anbefaling: Rødt kød udleder mest, så skær ned på det.

WDD tilføjede, at der vil være mulighed - undervejs i arbejdet i de kommende måneder - for at vende tilbage med forslag og få eksperternes eller andre fagfolks vurdering af, om det er værd at sætte ind her, om det batter noget.

Det blev drøftet i mindre grupper, hvilke emner og spørgsmål Klimaborgertinget er særligt optaget af? Medlemmerne skrev det ned og We Do Democracy samlede sammen, og det vil blive brugt på næste møde i Klimaborgertinget.

WDD præsenterede en frivillig hjemmeopgave til næste gang: Medbring en ting, et billede, et digt, en graf eller andet, som illustrerer, hvad der er vigtigt for dig i det gode københavnerliv i en fremtid med langt lavere CO2 udledning. Dertil blev alle opfordret til at overveje, om de kunne være interesseret i at fungere som talsperson for Klimaborgertinget.

Næste møde er den 6. december kl. 17-21 i Demokrati Garagen.

Som afslutning gik mikrofonen rundt, og alle sagde med ét ord, hvad de tog med sig fra aftenens møde.

Referenter: Lene Bjerg Kristensen og Ditte Møller Nørregaard, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.