Kick-off til anden samling
Værd at vide om kick-off for nye medlemmer
Vis alle
Program
16.30 Zoom-rummet åbnes eller ankomst i Demokrati Garage.
17.00 Velkommen, program og formål. Ud i grupperne og sige hej til hinanden.
17.30 Introduktion til Københavnernes Klimaborgerting inkl. spørgsmål
17.45 Tilbagekig på 1. år af Klimaborgertinget
18.15 Københavnernes forbrugsbaserede CO2 -udledning og fokusområder v. David Scott Watson, Teknik- og Miljøforvaltningen i Område for Klima i Københavns Kommune
19.00 Lille pause til at strække benene og tag en kop kaffe
19.05 Ekspertoplæg: Forbrug og forandringer v. Kristian Steensen Nielsen, medlem af Klimaborgertingets ekspertgruppe
19.50 Afrunding og næste møde
20.00 Tak for i dag og på gensyn
Praktiske oplysninger
Onsdag den 5. november 2024.
Kokken 17.00-20.00
- Mødet er for nye medlemmer af Klimaborgertinget.
- ONLINE eller i Demokrati Garage, hvis man ikke har adgang til PC.
Demokrati Garage
Rentemestervej 57
2400 København
Referat af mødet 5. november
Vis alle
Om referatet
Referatet opsummerer diskussioner, oplæg og aktiviteter på mødet. Det giver et overblik over processen og fungerer som en støtte for medlemmer, der ikke deltog.
Velkomst og Introduktion
Johan Galster og Simone Klint indledte mødet med en velkomst og introduktion til processen og de nye medlemmer. Det blev understreget, at medlemmerne har ventet et år på at deltage, hvilket viser deres engagement. Facilitatorerne gennemgik Københavns Kommunes Klimastrategi 2035, som sigter mod at reducere forbrugets klimaaftryk med 50%. Herefter blev de eksisterende spilleregler fra sidste år diskuteret i små grupper, hvor medlemmerne kunne komme med bemærkninger og input til samarbejdets rammer.
Introduktion til Københavnernes Klimaborgerting
Johan gennemgik sammensætningen af klimaborgertinget. Der er taget højde for køn, alder, uddannelsesniveau, indkomstgruppe, så de afspejler Københavns sammensætning. Desuden er der også taget højde for bydele og for klimaholdning. Han opfordrede medlemmerne til at være åbne og nysgerrige over for hinandens perspektiver og lytte til forskellige holdninger. Han understregede, at medlemmernes erfaringer fra hverdagen er uvurderlige i arbejdet med klimastrategien, da det netop er deres viden og indsigter, der kan hjælpe forvaltningen med at udvikle løsninger, som giver mening i praksis.
Tilbagekig på første år af Klimaborgertinget
Simone indledte med at præsentere sidste års spilleregler og reflekterede over, at samarbejdet kan være både udfordrende og givende, når emnet er noget, der vækker stærke følelser og holdninger. Herefter gennemgik hun og Johan de erfaringer og anbefalinger, der blev skabt i Klimaborgertingets første år, og der fulgte en kort diskussion af disse centrale forslag.
De forklarede, at We Do Democracy fungerer som et uafhængigt sekretariat, der styrer processen, mens det er medlemmerne, der ejer anbefalingerne og beslutter deres indhold. Over tid vil medlemmerne få mere taletid og større indflydelse, mens det i begyndelsen primært er facilitatorer og eksperter, der leder processen.
Johan gennemgik også de ressourcer og den støtte, som står til rådighed for Klimaborgertingets medlemmer. Der blev spurgt, hvordan kommunens modtagelse af anbefalingerne har været, og om nogle allerede er blevet implementeret. Facilitatorerne svarede, at mange anbefalinger stadig er under vurdering, men at visse idéer, især dem om energiforbrug og transport, allerede er under behandling i relevante kommunale udvalg.
Oplæg: Københavnernes Forbrugsbaserede CO₂-udledning og Fokusområder v. David Scott Watson fra Teknik- og Miljøforvaltningen
David fra Teknik- og Miljøforvaltningen præsenterede data om københavnernes CO₂-aftryk, som i 2019 lå på et gennemsnit på 9,4 ton pr. person årligt. De største kilder til dette aftryk var bolig, mad og transport. Han forklarede, at beregningerne inkluderer hele værdikæden for de produkter og tjenester, som københavnerne forbruger, uanset hvor de produceres.
Til sammenligning ligger københavnernes CO₂-aftryk lidt under gennemsnittet for en dansker, men er dobbelt så højt som en gennemsnitlig verdensborgers. David påpegede, at forbrugsmønstre varierer betydeligt, så CO₂-udledningen afhænger af forbrugsmængde og -mønstre. Bil, bøf og bolig udgør de største udledningsområder, mens forbrugsprodukter og rejser hver bidrager med omkring 8%.
Han bemærkede også, at det samlede udslip i 2010 var højere, med 12 ton pr. borger, men takket være den grønne omstilling af energiforsyningen i København, Danmark og globalt er klimaaftrykket blevet reduceret, selvom forbruget ikke er faldet.
Klimaborgertingets medlemmer gik i grupper og diskuterede om der var spørgsmål til David Watsons oplæg.
Spørgsmål fra gruppediskussionerne
"Kan du give et eksempel på, at I har været med til at skabe en positiv forandring, at Teknik- og Miljøforvaltningen har haft en positiv effekt?”
Watson nævnte et partnerskab med både offentlige og private kantiner for at fremme plantebaserede måltider. Her arbejdes med ”nudging” og kompetenceopbygning for at gøre bæredygtige madvalg mere tilgængelige.
Hvilke redskaber har vi egentlig til at få folk til at ændre adfærd?”
Watson henviste til det kommende oplæg fra adfærdsekspert Kristian Steensen Nielsen, som ville forklare flere tilgange til adfærdsændring.
”Hvad er beregningsmetoden bag sammenligningen mellem en flyvetur og en biltur til Barcelona?”
Watson forklarede, at denne sammenligning er baseret på brændstofforbruget og livscyklusvurderingen af transportmidlerne. For at give en retvisende sammenligning antages det, at bilen har fire passagerer, og flyet er fyldt.
”Hvorfor er danskernes CO₂-aftryk dobbelt så højt som en gennemsnitlig verdensborgers?”
Watson svarede, at højere indkomst og forbrug er en stor faktor, og at affaldssortering har begrænset indflydelse sammenlignet med genbrug. Derudover blev det forklaret, at mange varer og tjenester produceres i udlandet, hvor emissionerne opstår, men regnes med i det samlede forbrugsaftryk.
”Hvor meget er klima tænkt ind i kommunens beslutninger og indkøb?”
Watson forklarede, at kommunen arbejder med en skyggepris på CO₂ for at vurdere indkøb og halvere CO₂-aftrykket fra egne indkøb frem mod 2035.
Klimaborgertingets anbefalinger fra første samling
Simone gennemgik de centrale anbefalinger fra Klimaborgertingets første år, herunder forslag om reduceret kødforbrug og øget anvendelse af grøn energi. Nye medlemmer blev opfordret til at udvikle deres egne anbefalinger og kunne hente inspiration fra tidligere anbefalinger.
Oplæg: Forbrug og Forandringer v. Kristian Steensen Nielsen fra ekspertgruppen
Kristian er fra Copenhagen Business School (CBS) og har en Ph.d. i miljøpsykologi. Han holdt et oplæg om, hvordan man kan påvirke forbrugsvaner og adfærdsændringer i København. Han fremhævede, hvordan lokalsamfund kan spille en rolle i at normalisere bæredygtige valg og nævnte konkrete eksempler fra både Danmark og udlandet. Et medlem spurgte, hvordan man kunne støtte dem, der ikke har mulighed for at ændre vaner på grund af økonomiske begrænsninger. Kristian svarede, at støtte kunne ydes gennem offentlige programmer, subsidier til grønne valg og kampagner, som skaber øget tilgængelighed og opmærksomhed om mulighederne for at leve bæredygtigt inden for ens økonomiske rammer.
Spørgsmål fra gruppediskussionerne
"Hvordan kan vi reducere kødet?"
Kristian foreslog økonomisk beskatning og et bredere udbud af vegetariske produkter. Han nævnte også mulighederne for strukturelle tiltag, såsom at vegetariske retter kunne være standard i kantiner, hvor kød skal tilvælges.
"Forbud virker ikke og kan virke modsat, nudging er en bedre vej?"
Kristian svarede, at nudging har sine begrænsninger og bør kombineres med strukturelle tiltag. Han nævnte erfaringer fra projekter, hvor vegetariske måltider var standard, og kødbaserede retter skulle tilvælges.
"Hvordan undgår vi at spilde tiden? Kan vi læse og tage udgangspunkt i anbefalingerne fra sidste år, så vi ikke skal tage de samme diskussioner som de gjorde sidste år?"
Simone svarede, at nogle diskussioner naturligt vil gentages, men understregede, at mødeprocessen er struktureret for at holde fokus.
"Kan man se, hvad konsekvensen eller gevinsten vil være, hvis alle københavnere holdt op med at spise kød?"
Kristian bemærkede, at det sandsynligvis ville reducere hver københavners CO₂-aftryk med cirka 20-25%, svarende til 1 ton CO₂ om året.
"Hvad med de store virksomheder?"
Kristian forklarede, at store virksomheder har forskellige niveauer af klimainitiativer, men at lovgivning og forbrugerpres ofte er afgørende for deres adfærdsændringer. Fødevarers klimaaftryk afhænger af produktionsmetoder, nationale regler og forbrugervalg.
"Kan man inspirere ved folkekøkkener med nemt tilgængelige vegetariske måltider?"
Kristian svarede, at det sociale aspekt og samvær kan gøre vegetariske valg mere attraktive og gav ideen med folkekøkkener som et eksempel på at normalisere bæredygtige madvalg.
Afrunding og næste skridt
Johan og Simone afrundede mødet med en opsummering og opfordrede medlemmerne til at forberede sig til næste møde, hvor der vil være fokus på konkrete adfærdsændringer og initiativer. Facilitatorerne understregede vigtigheden af Klimaborgertingets bidrag til Københavns klimamål og modtog yderligere spørgsmål, blandt andet om, hvordan fremtidige anbefalinger kan integreres i kommunens langsigtede strategier.
Simone afsluttede mødet med tak til medlemmerne for deres engagement og værdifulde bidrag.